Vestjyllands spisekammer

Vestjylland bugner af mad, der er hentet lige uden for køkkendøren

Den vestjyske natur, de stolte fødevaretraditioner og evnen til at forædle lokale fødevarer har tilsammen skabt et enestående spisekammer. Det rummer alt, hvad hjertet kan begære af vestjyske smagsoplevelser. De gode madoplevelser bygger på bæredygtige, rene og uforfalskede råvarer fra nærområdet.

Den vestjyske natur leverer råvarer til madlavning og madoplevelser.

Den vildtvoksende natur findes lige uden for døren og byder på alt fra svampe, over velsmagende bær og til forskellige krydderurter. Lokale planteavlere og landmænd producerer en bred vifte af fødevarer med masser af vestjysk smag. Fiskerne lander frisk fisk hver eneste dag. Alt sammen er med til at give smagsoplevelser i særklasse.