Speakers Food Corner

Få smag for de vestjyske fødevarer

Fødevarer er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner og et indsatsområde, hvor vi står stærkt både nationalt og internationalt.
Kommunens vision om Naturens Rige bygger i høj grad på de muligheder, der er i den natur, der omgiver os her i området.
Vi har en fødevarepolitik, der tager udgangspunkt i mange af de stedbundne potentialer, vi har i vores kommune, indenfor produktion af fødevarer.

Vi har glædet os til at præsentere dig for det nye digitale fødevareunivers.
rsfødevarer.dk skal synliggøre de mange tiltag og aktiviteter, vi har på området, samt understøtte og styrke vores vision om at udvikle et stærkt vestjysk fødevareerhverv.

Det digitale fødevareunivers skal sikre, at de gode historier og resultater, som fødevarepolitikken er med til at understøtte, synliggøres og formidles.

Gennem de gode historier, billeder og film, spændende opskrifter på retter med lokale råvarer, fra områdets kokke og fødevareproducenter, vil du både blive inspireret og ganske sikkert imponeret over de mange ildsjæle og madhåndværkere, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vi kommer både på havet, på gården, på marken og overalt finder du alle de lokale råvarer, der er med til at skabe særkende for vores område.

Jeg håber, at du tager godt imod vores nye univers og at du løbende vil tjekke ind og lade dig inspirere af alt det, der rører sig på fødevareområdet.

Jeg er sikker på, at du får smag for det.

Søren Elbæk, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og medlem af Foodboard

 

 

Søren Elbæk
Vestjysk mad
Skib