Fødevarepark Skjern Enge

Kom inden for i Fødevarepark Skjern Enge, der er rammen om vestjyske fødevarevirksomheder, kulinarisk rugekasse for madiværksættere, og hvor inspirerende arrangementer og fødevare events afholdes.

Fødevarepark Skjern Enge åbnede dørene i 2016, hvor tre vestjyske fødevarevirksomheder overtog ikke mindre end 10.000 kvadratmeter fabriksbygninger, som tidligere husede vinduesproducenten Velux. I dag summer fødevareparken af liv, virkelyst og driftige mennesker med relation til fødevareerhvervet. Flere fødevarevirksomheder har etableret sig i parken med udvikling, produktion og afsætning – og der er plads til flere.

Fødevareparken har kontorhotel, pop-up borde til iværksættere, større fødevaregodkendt produktionskøkken, fødevaregodkendt test-køkken til iværksættere, produktions- og lager faciliteter til rådighed.
Køle- og frysefaciliteter kan også lejes, her står Kulinarisk Vestjylland for udlejningen.

Fødevarepark Skjern Enge
Foodzone
Foodzone

FOODZONE

Ringkøbing-Skjern Kommune råder over et par tusinde kvadratmeter i hal 1 i parken, som aktiveres af Center for Fødevareudvikling. FOODZONE-hallen er katalysator og omdrejningspunkt for spændende fødevaretiltag, netværk og klyngesamarbejder. Her findes et professionelt og fødevaregodkendt mobilkøkken, der fungerer som en kulinarisk rugekasse, hvor du blandt andet kan afprøve, udvikle og fremstille nye produkter i mindre skala.
Der er også iværksætter vejledning på stedet, og en fødevarekonsulent tilknyttet, så der er rigtig gode muligheder for at komme godt i gang, som madiværksætter i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Fødevarepark Skjern Enge samler alle innovative kræfter omkring fødevareerhvervet og er den fælles platform for iværksættere, viden om fødevarer, nye afsætningsmuligheder og praktisk afprøvning af fødevarekoncepter – ligesom en fødevareproduktion kan skaleres op eller ned efter behov.

Fødevareerhvervet dækker hvert femte job i kommunen – og et stigende antal fødevarevirksomheder med specialproduktion vælger området som base for deres aktiviteter.

Kontakt Søren Holm, Center for Fødevareudvikling på +45 21 36 23 17 og hør mere om mulighederne for at etablere eller starte din fødevarevirksomhed i Ringkøbing-Skjern kommune.

Foodzone