Nødderisteriet

Nødden blev knækket

Nødderisteriet blev etableret i 2018 af iværksætter Thomas Randeris. Han valgte at starte virksomheden i Fødevarepark Skjern Enge, hvor han har kontor, produktion og netværk blandt andre iværksættere. Thomas har fokus på økologi, varierede smagsoplevelser og en håndværksmæssig tilgang til fremstillingsprocessen. Som kunde skal man kunne se, smage og dufte den ekstra indsats, der er lagt i ristningen.

I opstartsfasen har netværk, rådgivning og sparring haft stor betydning for fremdriften:

”Jeg har fundet ud af, at som iværksætter er det utrolig vigtigt, at man kan blive vejledt af kompetente mennesker. Jeg har selv haft utrolig stor glæde af Erhvervsrådet og Center for Fødevareudvikling, og ikke mindst den sparring og inspiration, jeg får ved at have min virksomhed i Fødevareparken. Her hjælper vi hinanden og vi laver også forretninger med hinanden”, fortæller Thomas Randeris fra Nødderisteriet.