Lokal smagedag

20. maj 2024

Madmødet 2024

MENY Søndervig sætter spot på lokale producenter - i Søndervig mandag den 20. maj kl. 11-15

Midt- og Vestjylland bugner af spændende fødevare- og drikkeproducenter, der har specialiseret sig i at lave fødevarer med afsæt i naturen og områdets traditioner. MENY Søndervig sætter en stor ære i at repræsentere de lokale producenter, og derfor derfor finder du altid flere lokale produkter på hylderne.

2. pinsedag afholder MENY Søndervig en lokal smagedag, hvor du har mulighed for at møde lokale producenter og smage deres specialiteter.

Producenterne vil have hver deres stand, hvor du kan smage på produkterne og desuden har mulighed for at forsyne dig med dine yndlingsprodukter.

 

Pris og praktik

  • Smageeventet er gratis
  • Tilmelding er ikke nødvendig

 

Adresse 

  • MENY Søndervig, Badevej 1, 6950 Ringkøbing

 

 

Madmødet 2024

Den 20.-26. maj afholdes Madmødet 2024. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med seks andre midt- og vestjyske kommuner spot på de fødevarer og produkter, der har rod i Midt- og Vestjylland. Vores område bugner af smags- og madoplevelser, og vi har rigtig mange ting at være stolte af - og det fejrer vi med en række lokale madoplevelser under Madmødet 2024. Se flere Madmødet 2024-events på madmodet.dk.